Tekniq garanti

Garanti for kvalitet

I installationsbranchen sætter vi en ære i at levere håndværk af høj kvalitet. Men skulle der i sjældne tilfælde komme grus i kommunikationen mellem kunde og installatør har man mulighed for at klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer.

Ankenævnet er et forbrugervenligt alternativ til en dyr og langvarig retssag. Nævnet har til formål at bidrage til en let, hurtig og billig løsning af uoverensstemmelser mellem private forbrugere og medlemmer af TEKNIQ.

Klager du over el- eller vvs-arbejde ved ankenævnet, har du garanti for, at ankenævnets kendelse (ellers domstolenes stadfæstelse af kendelsen) vil blive opfyldt, hvis firmaet ikke kan eller vil rette sig efter kendelsen. Garantiordningen dækker udgifter op til 150.000 kr. inkl. moms.